Jeg er uddannet historiker og har altid arbejdet med historien når den fortælles.
Jeg elsker en formidlingsudfordringer. Jeg tror på at alt kan blive spændende hvis det fortælles ret. I sin tid begyndte jeg at studere historie fordi det var det fag jeg var dårligst til i gymnasiet – og det siger nok en del om mig. Det betød jo at jeg kunne ikke nørde med de andre om offensiver og tanks fra 2. verdenskrig. På den måde var det var en helt ny verden for mig. Men det blev min styrke at kunne se historien fra nye vinkler og kræve at formidlingen altid er vedkommende og relevant.
Jeg er har beskæftiget mig med historisk formidling med omvisninger på Nationalmuseet da jeg studerede. Dér fik man en stak fagtekster stukket i hånden og så kunne man ellers venligst vise gæster rundt i udstillinger om 1864, på ubåden Sælen, Danmarkshistoriske highlights eller særudstillingen om De hvide busser.
Den arbejdsform har jeg vænnet mig til. Man lærer kun af at kaste sig ud i det. Derfor er jeg i stand til at sætte mig ind i et emne og kunne formidle det. Det har ført mig til historiske formidlingsopgaver om H.C. Ørsted, Latinsk kultur i København, Lydlige fænomener, Sovjetunionens kollaps, Bohemerne i paris, Treårskrigen i 1848-1850, Dronning Dagmar og meget andet.
Jeg arbejder altid under parolen om at al historieproduktion i virkeligheden fortæller mest om samtiden. Formidlingens udgangspunkt skal være dér hvor historien giver genklang!