Undervisning

Square

Jeg har i samarbejde med Alinea udviklet forskellige undervisningsmaterialer der både stryger traditionelle former med hårene men også forsøger at tilbyde grundskolens elever noget historisk materiale der kan noget andet.

BYVANDRINGER FOR GRUNDSKOLEN MED ALINEA

Jeg lavede et forløb til alle grundskolens trin om byvandringer, hvor eleverne på sigt selv skal ud og lave deres egen byvandring i deres lokale by. Forløbet følger læringsmålene for de enkelte trin således at:

3.-4. klasse fokuserer på historiske spor

5.-6. klasse fokuserer på historisk fortællingskonstruktion

7.-9. klasse fokuserer på historiebrug

Alle forløbene er proppet med videoer af mig, der fortæller historier ud fra det givne formål i de enkelte forløb. Virkelig et sjovt forløb at lave i samarbejde med Alineas historieportal.

Vi var i København, Ringsted, Kerteminde og Fredericia herunder kan de se et par af videoerne:


Intro til byvandringsforløbet i den skønne Admiral Gjeddes gård i København til mellemtrinnet.

Lidt om toiletforhold og et stærkt nutidigt greb på fortiden som gammel og ækel,

Virkelighedens Dronning Dagmar i eventyrlig form inspireret af folkeviserne

SOVJETUNIONENS KOLLAPS

Er et forløb udviklet til udskolingen, der handler om opløsningen af Sovjetunionen. Forløbet starter med Gorbatjov og ender med Putin. Det er et forløb hvor jeg har villet at eleverne skulle arbejde med en bred palet af kildemateriale. Derfor arbejder de både med personlige beretninger, lydklip, videoer, billeder.

Og så er der også videoer af mig, der forklarer. Som fx her, hvor jeg hurtig skitserer forskellen mellem socialisme og kommunisme: